Schecke nyt fra Danmark
Jeg er bleven spurgt om jeg vil skrive lidt om schecker til jeres SKUF-blad:
”Svårtecknade kaniners uppfödarförening”
Det er vist på sin plads at starte med at for tælle, hvem jeg er.
Ja, jeg hedder Martin Østergård. Jeg bor ovre i det store mørke Jylland på en gård. Midt imellem Viborg og Bjerringbro. Jeg er 33 år, men nok om mig jeg vil hellere fortælle om min hobby.
Jeg har haft kaniner i 19-20 år og har haft et utal af forskellige racer: Belgisk kæmper, Californier, Angora, Sallander, Dværg vædder, Rhinsk Schecke og Engelsk Schecke men min
favorit har altid været og er stadig Tysk Kæmpe Schecke.
Hvorfor jeg er endt med at have schecker er ikke i tvivl om,
det er de alder flotteste kanin racer, der findes!
De mest spændende og nok også nogle af de sværeste at avle med,
det gør dem rigtig spændende!
Racer
Jeg vil ikke komme ind på alle de racer jeg har nævnt, men holder mig til Schecker. Jeg startede faktisk med en blå TKS og en sort TKS fra min fætter Bjarne Ø. Rasmussen. De 2 dyr lagde egentlig grundlaget for det jeg har i dag. Nu skal jeg ikke kloge for meget i de blå, for jeg har ikke altid haft dem, jeg syntes de blå er lidt mere sarte end de sorte, plus at mine blå var noget dårligere i kvaliteten end de sorte. Så jeg valgte at stoppe med de blå TKS efter nogen år og koncentrere mig om de sorte.
Efter at være kommet af med dem blev der mere plads i stalden, så nu blev der rigtig avlet og flere dyr gemt. Jeg fandt ret hurtigt ud af, at det ikke var en fordel, for alle dem jeg havde til at sidde, der måske kunne bruges, fik jeg ikke brugt eller også prøvede jeg at bruge dem og fik ikke noget ud af dem. Så kort sagt bliver der ikke noget godt ud af noget skidt.
Efter jeg så blev noget hårde til at sortere begyndte der er komme en del rimelig gode dyr, men det var som om at jeg ikke kunne kun avler mig til det helt super gode dyr, der manglede et eller andet!
Min Fætter Bjarne Ø. Rasmussen tog mig så med til Tyskland. Her købte jeg så et nyt avls dyr med hjem, efter den kom i avlen, begyndte der at kommer nogen dyr med de forbedringer jeg havde manglet, det var ikke en gang fordi det dyr jeg købte i Tyskland var bedømt særlig højt (94,5 point) men den gav så sparket til at jeg i 2006 gik hen og fik Danmarks bedste enkelt dyr med 96,5 på vores lands udstilling.
Det var sjovt at prøve, men også dybt at falde, for året efter havde jeg besøg af 2 hunde der slog 12 af de bedste dyr ihjel. Det sat mig temmelig meget tilbage, med gode avls dyr! Men op på hesten igen, som man siger!
Nu er der så ikke helt så mange sorte som der var den gang, men til gengæld fik jeg de blå ind i stalden igen og sidste sommer fik jeg også havana farvet TKS (Tysk Kæmpe Schecke).
De sidste par år har der så også siddet et par Rhinsk schecker og nogen Engelsk schecker i madagaskar farvet, som er ved at blive ret gode.
Nogen vil nu nok tænke,
hvorfor man går fra en race i en farve til 5 race/farve varianter?
Det er gået op for mig at jeg har dem
fordi de er utrolig kønne at kigge på 365 dage om året
og ikke for at vinde en vase en gang i mellem!
Foder
Der går meget foder til, i højsæsonen bruger jeg GODT 400 kg foder om måneden. Efter at have brugt Dansk fuld foder (kanin piller) i næsten alle år, er jeg de senere år gået over til at bruge pille fra tyske leverandører! Kaninchenfutter Holstenstolz Det har vist sig at være en rigtig god ide da dødeligheden blandt i sær kanin unger faldt temmelig drastisk da jeg tog det tyske foder i brug. Især de sidste år på det danske fodre gav en dødelighed på næsten 20%, jeg er ikke sikker på at det kun er foderets skyld, men en af de ting jeg mener, har gjort forskellen er at de tyske leverandører har et meget mere tilpasset protein indhold, det kan blandt andet ses ved at kanin ekskremterne er meget lysere. Jeg tror heller ikke der er nogen af de danske producenter der har ret stor interesse i kanin piller da markedet i Danmark er ret lille, vi er vel små 2 000 avler i Danmark mod 80 000 i Tyskland. Men ud over kanin piller til morgen får de hø eller byg til aften! Ellers står den på hvad årstiden ellers byder på, lige fra at jule træet til vinter, æble grene til foråret rødbeder om sommeren og frugt om efteråret.
Pladsen
Den har jeg nok af, da jeg bor på en gård og så er jeg udlært smed og det kan ses på min stald, da det det hele er lavet i jern! Efter at have lavet mit bur system om 117 gange (ca!) er jeg så endt med at have 56 rum. De bestemmer så, hvor mange dyr jeg har siddende.
- 9 til hanner (TKS)
- 18 til hunner (TKS/Rhinsk schecke)
- 6 til fødende hunner (TKS/Rhinsk schecke)
- 9 til Engelsk schecke
- 14 til fravendte kuld
Hvorfor så denne mystiske inddeling? Det er simpelt hen for at tvinge mig selv til at kun beholde brugbare dyr. Exempel: 9 han bure, jeg må ikke have flere end 9 hanner. Hvis jeg får en han i et kuld, jeg vil beholde, så må jeg sortere den dårligste af de 9 hanner fra, og så fremdeles. Hvorfor det antal? Det kunne også lige så godt være alle mulige andre antal, men for mit vedkommende har det passet fint de sidste 4 år med den tid jeg vil bruge på kaniner.
Som sagt har jeg haft mange typer bure i min stald, jeg vil også fortælle om, hvad jeg syntes der passe bedst til kaninerne og mig.
Buret må jo ikke være dybere end man kan få fat i kaninen. I mit til fælde er det 90 cm dyb. Højden, der er bedst til TKS, er 60 cm og hvis man har flere bure over hinanden, skal de nederste være lidt højere, så man kan se kaninen uden at bukke sig. Hvis man har flere etager, må det øverste bur (bunden af buret) ikke være højere end bryst højde. Bredde, jo bredere jo bedre, så kan man bedre se kaninen, mine er 95 cm bredde, d.v.s. mine avls dyr har et bur höjd-längd-bredd: 60 cm - 90 cm - 95 cm.
Når de skal føde bliver de flyttet i et ”føde” bur af samme størrelse, men med en kasse på siden der måler höjd-längd-bredd: 40 cm - 45 cm - 20 cm, her kan de hoppe ind og få deres unger. Indgangshullet er placeret ret højt for ungerne må ikke komme med ud. Dette har vist sig at virke ret godt for TKS, da de er nogle fjolser til at holde styr på deres unger. Da kassen ikke er større, finder ungerne hurtigt sammen igen efter diegivning og bliver dermed ikke kolde.
Jeg har lavet mange typer rede kasser og min erfaring med det er, når kaninen sidder på et bord må kassen ikke være større end de mål, der er om kaninen.
Det samme gælder mindre racer som engelsk schecke, de vil ikke ligge unger i en TKS kasse. Dem har jeg en kasse til der hedder höjd-längd-bredd: 20 cm - 15 cm - 25 cm. Når ungerne er 5 uger kommer de i et bur på höjd-längd-bredd: 60 cm - 90 cm - 190 cm (må gerne være større).
Afsætning af fejl tegnet
Den nemme løsning er at aflive ungerne som små, det kan jeg ikke få mig selv til. Det passer ikke helt for mine kaniner får helt op til 19 unger af gangen og så fjerner jeg godt nok nogen ungerne så der kun er max 8 unger ved hunnen. De kan simpelt hen ikke passe flere ordentlig. Men alligevel har jeg et par hundrede unger, de er rimelig nemme at komme af med, når man har haft racene i mange år. Mange ringer og vil købe og tilfredse købere kommer som regel igen. I starten kan det godt være lidt svært at få dem solgt, men efter hånden så få man hurtigt spredt et rygte om at man har en eller anden race og så går det mere af sig selv og så slagter vi 40-60 kaniner om året.
Avlens arbejdet
Jeg vil også fortælle lidt om, hvordan jeg udvælger mine unger til avl. Det mener jeg selv har været afgørende for at nå hertil, hvor jeg er nu. De tegnede dyr siger jo næsten sig selv, og her er jeg meget kritisk, de skal være rigtig tegnet, jeg ligger især vægt på ingen hvide hår i det sorte. Afstanden mellem kind plet og øjn ring (helst 1 cm). Hovedet på sommer fuglen (så høj så mulig). Det sorte skal være jævnt rundt om ørerne, og så en ting, jeg syntes, der bliver sløset med: En ålestreg, der er hel fra øre rod til hale spids, uden hakker og brud (hvide hår, der går igennem åle streg). Det eneste, jeg kan se gennem fingre med, er antal af side pletter (nogle fra og til standarden).
Jeg vil lige komme med en kommentar om det brud på åle streg: jeg kan ikke forstå, at dommer og avler ikke slår ned på det, for det er meget arveligt. Jeg syntes især det er galt hos rhinske schecke.
Hvad så med pelsen og farve tænker i nok? Der bruger jeg de ens farvede, hver tredje hun er ens farvet, og de skal have super farve og pels. Dem udvælger jeg hvert forår. Der sætter jeg, de 10-20 ensfarvede hunner, jeg har, op på en række og så er det faktisk nemt at se (selv om man ikke er dommer), hvilke der har super farve og pels kvalitet.
Sammen arbejde
Jeg har i mange år sammen arbejdet med i sær min fætter Bjarne og lidt med en der hedder Torben, men de er begge holdt nu. Det kan kun anbefales at arbejde sammen med en, selv om det er en konkurrent, når man arbejder med tegnings racer, ex hvis man mister en han, så har den anden avler måske noget, der stammer fra hannen eller en anden han, der passer bedre på en hun man har.
Plus hvis Schecke racerne skal dels overleve og have en chance på udstillingerne så skal der sammen arbejde til! Det kræver ret mange dyr hvis man tror man kan det hele selv!
I Danmark er der kun ganske få, der sådan virkelig gør noget ved disse racer, det er en skam, dog kender jeg en del der har et par stykker siddende, mest for hyggens skyld! Så det kan være vi skal til at hjælpe hinanden lidt mere i norden? Jeg har et par stykker jeg også snakker med i Tyskland.
Det var lidt om Schecker i Danmark, ved ikke om jeg kan lærer jer noget, men det var da lidt om hvordan jeg gør.
Det kunne da være spændende at høre lidt om hvordan i gør, måske kunne jeg være heldig at få et af jeres medlems blade!
– Självklart kommer SKUF medlemsblad med posten till Dig!
Med venlig hilsen, Martin Østergård
Adress: Bjerring hede 58, 8850 Bjerringbro, Jylland, Danmark
Mobil nummer: 0045 402 602 19
”Svårtecknade kaniners uppfödarförening”
Medlemsavgift: 100:- / år.
Medlemskontakt: Maria Ottosson
